You are here:

Golfalbue

En golfalbue er betændelse eller slitage i muskler og/eller sener, der sidder fast på indersiden af albuen.

Tilstanden skyldes ofte en kortvarig, intens overbelastning af musklerne, kombineret med vridende bevægelser af albueleddet. Resultatet er en intens smerte på indersiden af albuen.

NB: Tilstanden har ikke andet med golf at gøre, end at golfspillere kan opleve samme symptomer, når musklerne omkring albuen overbelastet undervejs i ”golfsvinget”.

En golfalbue minder meget om en tennisalbue, men ved en tennisalbue sidder smerten på ydersiden af albuen.

En golfalbue resulterer ofte i et længerevarende sygdomsforløb, og genoptræning kan virke uoverskuelig, hvis der ikke spores fremgang i helingsprocessen.


Behandling af golfalbue

Behandling af golfalbue kan være en langvarig proces. Derfor lægger vi en plan for helingsprocessen, og viser dig hvordan du kan træne hjemme.

Vi vil typisk give en række anbefalinger:

  • Undgå aktivitet og belastning, der giver smerter i starten
  • Nedkøling for at lindre smerterne
  • Bandagering som støtte af albueleddet ved stærke smerter
  • Tapening når du dyrker sport (Tapening)
  • Instruktion i udspænding- og styrkeøvelser, som du selv kan udføre
  • Udfør øvelser regelmæssigt over en længere periode
  • Vær tålmodig

Er du medlem af Sygeforsikring Danmark, kan du få tilskud til din behandling hos os.


Den rigtige behandling fremmer helingsprocessen

Hos Fysioterapeuterne Esbjerg har vi stor erfaring med behandling af golfalbue. Vi hjælper dig til et forløb der fremmer helingsprocessen.

Kontakt os i dag på telefon, eller book en tid online. Vi er altid klar til at tage imod dig.