På holdet træner vi hele kroppens styrke, stabilitet og balance – med særligt fokus på hofte og knæ.
Træningen vil variere fra gang til gang. Vi inddrager både gulvøvelser, boldøvelser, elastikøvelser og TRX-slynger. Alle øvelser tilpasses den enkelte deltagers niveau.
Målgruppe
Træningen henvender sig til dig, der døjer med gener i f.eks. hofte, knæ eller lænd, og som ønsker superviseret holdtræning med individuelt tilpassede øvelser.
Forudsætning for deltagelse
Personer på alle niveauer kan deltage. Det vil dog være en fordel, hvis du kan komme op fra gulvet/ned på gulvet uden hjælp.
Hvis du ikke allerede er patient her, anbefaler vi også, at du bestiller en tid til en fysioterapeutisk undersøgelse, så fysioterapeuten har overblik over din fysiske formåen og kan målrette øvelserne efter dit niveau, og dine ønsker. Ved den indledende undersøgelse vil fysioterapeuten også introducere dig til nogle af de træningsteknikker, der anvendes i holdtræningen.
Tidspunkt
Spørg på klinikken
Pris
Se prisen på holdtræning under Priser og tilskud.,