You are here:

Bækkensmerter i forbindelse med graviditet

Omkring halvdelen af alle gravide får bækkensmerter på et eller andet tidspunkt i løbet af deres graviditet, og ca. 16% af disse kvinder har så store problemer med smerter i bækkenet, at det får stor indflydelse på hverdagen.

Cirka 5% gravide oplever at få bækkenløsning med alvorlige bækken- og hoftesmerter. Det indskrænker funktionsniveauet under graviditeten, og giver typisk problemer nogle uger og helt op til 6(-8) måneder efter fødslen. Kun hos en mindre gruppe, udvikler det sig til kroniske bækkensmerter.


Behandling af bækkensmerter

Hos Fysioterapeuterne Esbjerg er vi specialister i at lindre bækkensmerter hos gravide, og vi ved, hvad der kan gøres, for at sikre den bedste behandling og genoptræning.

På klinikken:

  • Vi giver skånsom behandling af fastlåste led
  • Løsner og masserer ledbånd og ømme muskler
  • Giver massage og strækterapi til overspændte muskler
  • Viser dig hvordan du bevæger dig mest hensigtsmæssigt
  • Viser hvordan de rigtige øvelser, kan mindske smerter og gener

Vi instruerer dig i, hvordan du kan fortsætte behandlingen hjemme med udstræknings- og afspændingsøvelser og hvordan rigtige hvilestillinger, kan hjælpe dig i hverdagen.


Den rigtige behandling af bækkensmerter øger livskvaliteten

Vi har erfaring i at lindre og behandle graviditetsrelaterede gener, smerter og bækkenløsning. Vores behandling er gavnlig – uanset hvor langt du er henne i graviditeten eller efter fødslen.

Hos os får du individuel behandling.