You are here:

Tennisalbue

Man regner med at ca. 2% af den voksne befolkning i Danmark rammes af tennisalbue på et tidspunkt i deres liv. I de allerfleste tilfælde kan behandling ske uden kirurgisk indgreb.

Tennisalbue (lateral epikondylitis) er en smertefuld betændelsestilstand, der sidder på ydersiden af albuen, hvor muskel-senen hæfter fast på albueknoglen.

Smerterne forårsages af overbelastning ved arbejde og sport som fx golf, squash og tennis, samt uhensigtsmæssige arbejdsstillinger ved tastatur og mus.

En tennisalbue opleves oftest som smerter i underarmen, især på ydersiden med udstråling ned i underarmen. Den udvikler sig over tid, fra en let irritation i underarmen til en konstant smerte, og kan give problemer i op til 6 måneder.


Behandling af tennisalbue

På baggrund af syghistorie, typiske symptomer og test af underarmen stilles en diagnose, som bliver udgangpunkt for en genoptræning, der kan bestå af mobilisering eller manipulation omkring albueleddet, håndleddet og/eller nakken, massage og evt. akupunktur.

Er du aktiv sportsudøver, eller har du et arbejde, hvor du bruger armen meget, indgår hvile også som en vigtig del af behandlingen.


Professionel behandling af tennisalbue forebygger tilbagefald

Hos Fysioterapeuterne Esbjerg får du en professionel behandling. Sammen finder vi den rette behandling, som kan bestå af manuel terapi, selvmassage, akupunktur, hjælp til at bruge albuerem eller støttebind og råd og vejledning om hensigtsmæssige arbejdsstillinger og hvile.

Det er vigtigt at forebygge. Du kan booke en tid online, og du er også velkommen til at ringe. Vi står klar til at tage imod dig inden for kort tid.